Annonce

Annonce

Svar: Udlandsrejse med baby


13. december 2018

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære Josephine

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder rigtig dejligt med en rejse til Gran Canaria sammen med bedsteforældre og søskende :) Og det er super fint, at I har bestilt ekstra benplads i flyet og samtidig har bestilt en vugge, så hun kan ligge og sove i den undervejs :)

Det lyder som om, at amningen går rigtig godt, og som om at lillepigen lige nu stortrives på mors mælk, og hvis hun ikke viser interesse eller behov for andet end mælk, så er det fint, at du venter med skemaden, til hun er 6 måneder gammel.

Men, det er vigtigt at nævne, at hvis hun begynder at vise behov for mere mad og har interesse i at forsøge at spise lidt fra en ske, så vil jeg anbefale, at I tilbyder hende dette. Det bør være hendes signaler, som bestemmer tidspunktet for, hvornår I starter med skemad, og ikke hvor I verden I befinder jer :) Det er vigtigt, at I ikke overhører hendes signaler og dermed passerer det tidspunkt, hvor hun er parat, for så kan det være svært at få hende igang, når I så begynder... Hvis hun virker parat nu, er det derfor bedre at starte med skemaden nu og ikke først, når I er hjemme igen til januar...

Med hensyn til leg og underholdning i flyet, så er det især glæden ved at bevæge sig, som hun er optaget af lige nu - det er kropskontakt, at kunne sparke med benene, dreje sig omkring, få fat i sine tæer, krybe på gulvet, hoppe på jeres lår, få fat i legetøj, som I rækker hende og forsøge at bevæge dette, styre sine hænder, undersøge det, smage på det, skifte hånd osv. Og det betyder, at en del af tiden i flyet må foregå på jeres skød, hvor hun hopper lidt fra den ene til den anden, fordi hun naturligt har behov for at bruge sig selv motorisk.

Derfor er det også godt, hvis I kan forsøge at tilpasse hendes rytme sådan, at hun kan få lidt at spise og derefter blive puttet, så hun bruger noget af tiden i flyet på at sove og ikke på at skulle lege...

Legetøj må gerne være noget nyt, som hun ikke har set før, og som I tænker kan fange hendes interesse - og samtidig gerne noget, som ikke kan trille for langt eller sprede sig ud over gulvet i flyvemaskinen... Det kan være rangler, bideringe, et lille spejl, tøjdyr og lignende, ting som hun kan gribe omkring, ryste, putte i munden. Det kunne også være en rigtig god idé at købe lidt forskelligt legetøj med sugekop, så det kan sættes fast på flybordet, og hun kan sidde hos jer og slå til ...


Annonce

... legetøjet, undersøge det og blive fascineret af det - og hvor det netop står fast, fordi der er sugekop - så hun er underholdt lidt. Der findes forskelllige muligheder, og jeg tænker, at det ville være oplagt i forhold til hendes alder og til netop en flyvetur.

Det er rigtig dejligt, at hun er glad for babysvømning, og hvis I vil have hende med i poolen, så vil det være godt med en våddragt, hvis de fås i så lille en størrelse og er til at give hende på... MEN hvis poolen kun er 22 grader, så lyder det for koldt! Hvis det ikke er varmere, så vil jeg ikke anbefale, at I tager hende med i poolen...

Alternativt kan I evt. medbringe en oppustelig balje eller købe et babybadekar eller lignende på stedet, som I kan fylde med varmere vand eller lade det blive varmet op af solen - og som hun så kan bade i, hvis det er varmt i vejret. Generelt kan temperaturene på Gran Canaria svinge en del, så vidt jeg ved. Så hvis I har omkring 20 grader, så svarer det mest til forsommeren og ikke højsommeren i DK - I kan dog også være heldige at få 25 grader, hvilket vil være rigtig dejligt, og mere det vi normalt forstår ved en "dansk sommer". Og dette spiller naturligt ind på, hvor meget I kan være i vandet og være ude...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

En UV-dragt vil være rigtig god, fordi den skærmer for solens stråler - og derudover vil det også være rigtig godt, at du bruger solcreme til hende. Du bør vælge en solcreme, som er udviklet specielt til børn. Den giver samme beskyttelse, som den solcreme du selv bruger, men den indeholder ofte færre allergifremkaldende stoffer. Det vil være en rigtig god idé at vælge en solcreme som er svanemærket, og som også har astma-allergimærkets blå krans.

Vær opmærksom på hendes hovedbund - uanset hvor meget hår hun har. Selvom hun måske har meget hår, så kan hun blive forbrændt i en skilning... Og generelt vil det være godt, hvis hun kan få en sommerhat på, som både dækker nakken, ørerne og skygger for panden/øjnene...

Hun bør så vidt muligt opholde sig i skyggen, men når I går ture med barnevognen osv. så vil hun naturligt kunne blive udsat for solens stråler, og derfor skal du her være ekstra opmærksom på tøj, solcreme, solhat osv. når I er ude. Børn under 1 år skal også smøres med solcreme, når det er nødvendigt og man ikke kan skabe skygge for dem :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig god rejse, når I kommer så langt! :) Og rigtig god jul :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:

28. januar 2024 | Transport og ferie | 10 mdr.

Pylret baby 10 måneder

Kære Helen Tak for dine rigtig gode tidligere svar på vores spørgsmål! Her...

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2024 | Transport og ferie | 4 år, 1 mdr.

Ferie med børn

Kære Helen Vi er min mand, jeg, vores datter på 4 og dreng på 7 måneder på...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce